|
Køb af andelsbolig
Ved køb af en ny andelsbolig træder man oftest ind i allerede indgåede aftaler mellem den, der opfører boligerne og en allerede stiftet andelsboligforening. Da der ikke på dette tidspunkt har være nogen andelshavere i foreningen, er det reelt sælger der har siddet på begge sider af bordet, og aftalt vilkårene med sig selv.
Hele dette aftalegrundlag bør derfor grundigt gennemgås, inden du køber andelsboligen. En tilsvarende granskning bør foretages af andelsboligforeningens finansiering og budget.
Du får også vores vurdering af, om andelsboligformen er den rigtige for dig – både økonomisk og ud fra dine øvrige krav til boligform.
Reglerne om prisfastsættelse af andele i andelsboliger er i øvrigt indviklede og kræver indsigt i både lovgivning, regnskaber og ejendomsmarkedet.
Det kan derfor være en god idé også ved køb af en andel i en eksisterende bebyggelse at have sin uafhængige advokat med på sidelinien.
|